Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
budt hende at tale derom for ikke at genere, men
nu, da Hr. Hasting var kommen op, vilde hun strax
sige det.
Hasting spurgte ogsaa hende, om hun ikke havde
tænkt paa Smitte.
Det havde hun nok, men hun var ikke bange
for at faa Kopperne.
»Det er jo en afskyelig Sygdom og vansirende,«
sagde han.
Det brød hun sig ikke synderlig om, svarede
hun, og med en vis sikker Ligegyldighed i Tonen,
som gjorde, at Hasting følte, at det var sandt, og at
hun virkelig troede ikke at have nogen Brug for
Skjønhed, men at være uigjenkaldelig fordømt til at
leve i sin aflukkede Bagstue.
»God Bedring,« sagde hun derpaa pludselig,
rejste sig og gik ud.
Hun havde, da hun gik, kastet Blikket paa ham,
og han kom da til at tænke paa, at han ikke havde
spejlet sig.
Han havde, da han stod op, følt sig saa søsyg
og ilde tilpas, at han ikke havde villet barbere sig,
og han havde slet ikke tænkt paa at spejle sig for
at se, hvordan han saae ud.
Han fik nu fat i Spejlet; jo, man kunde
unægtelig se, hvad han havde fejlet, og om end det Meste
vilde fortage sig, vilde der dog blive temmelig
tydelige Spor af Sygdommen tilbage. Det var ham
imidlertid den ligegyldigste Ting af Verden.
Da han var bleven rask og kunde gaa omkring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
