Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
277
Enken inde fra Kjøbstaden, der halede løs i det
sorte Shawl paa en virkelig faretruende Maade, da
han spurgte, hvordan det gik til, at hun var her.
»Det er farligt for Dem at komme her, veed De,«
sagde han, »De kan jo blive smittet.«
Det var hun slet ikke bange for, hun beklagede
blot, at hun ikke var kommen før, men først igaar
havde de hørt Noget om hans Sygdom, og saa var
hun tagen ud for at se til ham, da hun nok kunde
tænke, at han var bleven daarlig passet, anderledes
kunde det jo ikke godt være, naar man levede
som han.
Det var nu ganske vist ogsaa Tilfældet, og
Hasting takkede halvt rørt, halvt gnaven for hendes
Opofrelse, men bad hende om at tage tilbage.
Derom vilde hun imidlertid ikke høre tale.
Men hendes Datter, hun kunde dog ikke
undvære hende.
Aa, det gik nok, mente den Gamle og ilede saa
travlt ud.
Det sorte Shawl blev i det lunt opvarmede Hus
lagt tilside og ombyttet med et Køkkenforklæde, og
den gamle Dame selv vimsede om med en vis
Livlighed, saa Hasting syntes, hun var helt forandret.
Men endnu mere forbavset end over at se
Moderen blev han, den første Gang, han ved Stok kom
ind i sit Værelse, over at se Datteren komme ind i
Stuen. Hun var meget forlegen og sagde, at hun
kom for at sige, at hun havde tilladt sig ogsaa at
være her, da Moderen tog herud. Denne havde for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
