Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
2 ] I
ham om, at hendes Søn ogsaa havde rejst, og det
med Honnør. Maaske vare Brevene Julebreve, skrevne
fra et fjernt Sted, men indeholdende kjærlige Ord
om, hvorledes han mindedes de Juleaftener, han
havde tilbragt i et elsket Hjem. Maaske læste hun
disse Breve nu, da han var paa et saare fjernt Sted,
for at minde sig selv om, at ligesom de efter hin
Adskillelse havde gjenset hinanden, saaledes skulde
de ogsaa ses selv efter denne store.
Hun var ganske fordybet i denne Læsning.
Datteren sad ved Siden, lænet tilbage, med Armene
foldede over Brystet og Hovedet bøjet lidt frem.
Hun syntes ikke at høre helt efter, men at være
optagen af sine egne Tanker.
Hendes Ansigt var vendt lige mod Vinduet; et
alvorligt, men, naar man saae nærmere paa det,
tiltalende Ansigt var det, med store brune Øjne og en
kraftig Pande. Og det klædte hende ret, fandt
Hasting, en Gang ikke at bestille Noget, ikke at sidde
hængende over det evindelige Sytøj, som betaltes saa
elendig, men at sidde som en Uafhængig.
Han stod nogen Tid og saae derpaa. Saa
rejste hun sig; han troede i første Øjeblik, at hun
havde set ham ude paa Plænen, men det var umuligt,
da han stod helt nede i Skyggen; han trak sig dog
uvilkaarlig længere tilbage og saae da, at hun gik ud
af Døren til Haven.
Moderen mærkede Intet og blev ved at læse.
Den unge Pige saae sig om og gik saa ud.
Hun gik ad Gangen langs Huset; da hun kom uden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
