Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
seende, saa at den gamle Frue syntes, at det slet ikke
kunde gaa an at invitere ham til deres Julemaaltid,
skjønt det virkelig var meget pænt; Bondekonen i
Huset havde nemlig bragt dem adskillige gode Sager,
som hun jevnlig gjorde, hvilke hun sagde vare
Foræringer, der ved Lejlighed vare sendte fra Folkene i
Nabosognet, hvor Enkens Mand havde været en
meget vel lidt Præst, Foræringer, som i Virkeligheden
skrev sig fra Hasting.
Om Aftenen gik Hasting ud af sin Stue og
spaserede i Haven.
Uden at ville tilstaa for sig selv, at han var
nysgjerrig, gik han hen udenfor Vinduerne, hvor
Enken boede; de vare oplyste, og man kunde se
ind ad dem med Lethed. Rullegardiner, faldt det
nu først Hasting ind, havde han slet ikke tænkt paa
at forsyne Lejligheden med, og de smaa Gardiner
inde fra Bagstuen forslog ikke noget. Saaledes kunde
han se lige ind i deres Dagligstue. De sad ved
Bordet; det var afdækket, men der stod Lys derpaa,
og grønne Grankviste vare slyngede om Stagerne.
Den Gamle sad med sin Bog slaaet op foran sig;
hun læste dog ikke i den, men af nogle gamle
Breve, som laa paa Bordet. Hun syntes at læse
halvhøjt og mumlende, mest for sig selv. Brevene
vare sikkert fra Sønnen, et Portræt stod stillet op paa
Bordet. Maaske vare de skrevne paa den
Udenlandsrejse, den dygtige unge Læge havde gjort med
offentlig Understøttelse, og som Moderen flere Gange
havde omtalt med Stolthed til Hasting for at erindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
