Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2g2
V. C. S. Topsøe.
Men Ida rødmede, da hun saae Hasting. Hun
var bleven mager og bleg og saae endnu mere bleg
ud i den sorte Dragt, men da han kom ind,
rødmede hun stærkt.
Der foregik i dette Øjeblik noget saare
Forskjelligt hos de To.
Hos Ida blussede den gamle Forelskelse op i
et kortvarigt Nu. Hun var nedbøjet af Vinterens
Sindsbevægelser og nu af Moderens Død, hvem hun
holdt overordentlig meget af, og under denne Sorg
gjennembævedes hun af Længsel efter Elskov, efter
et bevæget, hengivent, elskende Hjerte, og der stod
jo Elskeren. Men det var kun et enkelt Øjeblik, saa
var den Ild blusset bort, ganske aldeles, gaaet, som
den var opstaaet, ad den samme usporlige Vej, som
den var kommen, et flygtigt Blink over et glidende
Vand.
Paa Hasting gjorde ogsaa dette Møde, men
navnlig den pludselige Rødme, sin Virkning.
Igjennem hans resignerede Stemning skød som en
opblussende Flamme, en næsten vild Glæde over dog
at være saa meget erindret. Han havde strax, da
han kom ind i Stuen, opdaget et stort Portræt af
Felix i en smuk Ramme, i hvilken der var stukket
en Buket af Blomster. Det forundrede ham ikke,
men Idas Rødme var ham dog en Fryd dengang og
mange Gange senere.
Hans Ophold i Staden var ganske kort, men eet
Sted kunde han ikke undlade at gaa, og det var til
Frøken Rønnow Det var sent, næsten Aften, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
