Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
293
ringede paa hendes Dør. Det forekom ham, at
Klokken lød, som om den ringede i store, tomme
Værelser. Det foer igjennem ham, at han vilde faa den
Besked, at Frøken Rønnov var i Florents eller
Cannes, og han var alt i Tankerne paa Jernbanefart efter
hende ned igjennem Tyskland, thi han følte en Trang,
der nu forekom ham helt fortærende, efter at have
hende til sin Fortrolige paa det Skillepunkt, hvor
han stod.
Men der lød Skridt derinde, den gamle Pige
lukkede op, Alt var i Orden, Frøken Rønnov var
hjemme og i Dagligstuen. Hun sad derinde i en lav
Gyngestol ved Siden af et Bord med Lampen.
Hun hilste venlig og hjertelig paa Hasting, men
fik strax et lidt koldt Udtryk, da han i forlegen
Ivrighed for at faa det sagt busede ud med, at han gjerne
vilde tale med hende om Noget, der laa ham paa
Hjertet.
Hun tav.
>Jeg er ikke nogen Frier,« sagde han, idet hans
Læber rystede af Forvirring. Han havde ikke tænkt
over, hvorledes han vilde komme til at tale om sig
selv og søge Raad og Vejledning hos en Sjæl, han
følte, var klarere end hans egen, og det forekom ham
at være meget vanskeligt at komme hertil, naar hun
ikke hjalp ham. Men hun gjorde det.
»Tænker De paa atter at rejse bort, eller har
De en anden stor Beslutning for?« sagde hun.
Mere end hendes Ord sagde hendes Stemme.
Hun havde kjendt Hasting fra deres tidlige Ungdom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
