Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jaso?i.
295
Hun havde under deres Ophold i Jylland havt
en instinktmæssig Følelse af, at der var et Øjeblik,
hvor der hos ham var en maaske ubevidst Mulighed
for at blive forelsket i hende; thi slige Muligheder
undgaa aldrig en Kvinde. Hun tænkte herpaa. Hun
tænkte paa, at det een Gang havde været hendes
Drøm at blive en barmhjertig Søster. Hun saae, at
hvordan det nu engang var gaaet til, saa var her en
Sjæl, der var i stor Vaande, som var tyet til hende
om Hjælp, neppe vidende for hvad, og hun tog en
modig Beslutning. Først og fremmest gjaldt det om
at skaffe Klarhed.
»Jeg vil begynde med at tale og fortælle,« sagde
hun. »jeg vil fortælle Dem Noget om mit Liv og
min Hemmelighed. Jeg er forlovet med Greven og
holder Bryllup med ham om et Par Maaneder, men
endnu tales der ikke om det. Jeg er lykkelig, meget
lykkelig, saa lykkelig, som jeg ikke havde troet at
skulle blive det, endskjønt der var en Gang, da jeg
som De var meget forelsket og derfor troede lige saa
stærkt paa Lykke i Livet som De.«
»Derpaa tror jeg ikke mere,« sagde han
bestemt.
»Maaske De er for hastig,« svarede hun, »det
kommer maaske anderledes baade med Lykke og
Kjærlighed, end De tror. Men husk fremfor Alt paa,
at kun den kan vinde Lykke i Kjærlighed, som selv
kan give den. Nu skal jeg fortælle Dem min
Historie.
»Jeg levede som ganske ung Pige efter min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>