Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
l’. C. S. Topsøe.
da han begyndte at færdes i deres Kreds, og altid
syntes meget godt om ham. Saa tydelig som hun
saae hans Fejl, havde hun ogsaa set Meget i ham,
der kæmpede opad, og paa samme ubestemmelige
Maade, som Ida havde fornummet hos sig Noget, der
stødte tilbage fra ham, selv da hun var forelsket i
ham, havde hun følt Noget, der trak hende til ham,
selv naar hun ikke kunde lide ham, som da han var
kommen hjem fra Rejsen, og især, da han bestræbte
sig for at vinde Ida.
Hasting behøvede ikke mere end den Opmuntring,
der laa i denne Tone.
»De veed, at jeg har været meget forelsket i
Ida,« sagde han.
Hun nikkede.
»Og jeg er det maaske endnu.«
»Hvis De har den fjerneste Tanke skjult om at
vedblive at søge hendes Kjærlighed, saa tal ikke mere
til mig.«
»Saa sandt jeg lever, tror jeg oprigtig, at jeg
har opgivet det. Det er ikke et Udbrud af
Svagelighed og Sygdom, naar jeg siger det. Det er
Alvor.«
Forunderlige Svagheder i Sjælen! Det gjorde
ham det atter et Øjeblik vanskeligere og pinligere
at tale, at han skulde gaa ud fra, at ethvert Spor af
Haab om Lykke i denne Kjærlighed maatte være
udvisket.
»Det var derom, jeg vilde tale,« sagde han
famlende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
