Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
99
ikke saa Meget som nu, og lians Forfængelighed
krævede Meget af ham. Ikke desto mindre betænkte
han sig ikke — det veed jeg ialfald ikke Noget om
— paa at fri til mig, da han var bleven noget
forelsket i mig, skjønt jeg slet ikke var rig, ikke engang
formuende, og som, hvad Rang angik, vel kunde være
ham jevnbyrdig, men ikke kunde hæve ham opad.
De ryster paa Hovedet. Jeg siger Dem, det var ikke
lidt af ham at handle som han gjorde.
»Men Lykken svandt. Det blev mig klart, at det
var en daarlig Forelskelse, hvor den sande Agtelse
manglede; en daarlig Forelskelse, og der gaves mig
Mod til at hæve den itide.
»jeg kom her til Kjøbenhavn, og her begyndte
jeg noget efter at leve, som De veed, jeg har gjort.
;^Det var ialfald et Forsøg paa at faa Noget at
leve for, om min Opgave end var af en anden Art
end den, jeg nu vil føres til.
»Jeg begyndte ganske smaat med min
Vaskerkones Børn, hvis Moder var syg, og hvis Fader drak.
De blev Stammen i min Skole. Tænk Dem, jeg
nærede visse ærgjerrige Planer om at reformere vort
Almueskolevæsen.« Og i en næsten skjemtende Tone
forsatte hun: »De kan være ganske rolig, de ere
beskedent opgivne i Theorien, i Praxis haaber jeg
netop nu at kunne gjøre Noget til deres Fremme.
Men dengang var jeg Theoretiker. Jeg husker endnu,
hvorledes jeg elskede mine Theorier, jeg tilstaar mig
skyldig i henrykte Studier af Pestalozzi o. s. v., ja i
Udkast til en Pjece.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
