- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
298

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29 8

V. C. S. Topsøe.

»Længere end et Par Maaneder varede imidlertid
ikke Lykken. Det er ogsaa vist. Husk, at det er
en Historie af den rigtige Virkelighed, som jeg
fortæller Dem. Hvornaar det kom, at Lykken gik bort,
kan jeg ikke sige. Jeg læste fornylig, at Jordklodens
uendelig afvexlende Udseende, de høje Bjerge og de
dybe Dale maaske ikke ere blevne til ved voldsomme og
storartede Naturbegivenheder, saaledes som man
tidligere troede, men ved smaa Aarsagers langsomme,
men uafladelige Virksomhed. Saaledes gaar det
ogsaa i det menneskelige Liv. Det bevæger sig ikke
gjennem stærke Katastrofer, men gjennem smaa
Virkninger, saa smaa, at de ofte er absolut umærkelige
for Iagttageren, ialfald saa umærkelige, at han ikke
kan gjøre sig Regnskab for dem. Saaledes gik det
med mia:, da min Forelskelses Lykke forstyrredes.

O7 J J

Jeg gjentager, jeg kan ikke, selv om jeg vilde, gjøre
Regnskab for, hvorledes det gik i det Enkelte. Men
jeg vil sige Dem en Ting, som maaske kan lette
Dem Forstaaelsen af Helheden. Min Forlovede var
en Mand, som De kjender lidt til, det var
Kammerjunkeren, hos hvem vi mødtes til Festen for Hertugen.
Ja, ham og ingen Anden. Men lad mig tilføje: Han
var mere elskværdig for et Dusin Aar siden, end han
er nu. Han var ikke blot en behagelig, ung
Løjte-nant, men det Gode ved ham, og som ogsaa er i
ham endnu, laa langt højere oppe ved Overfladen.
Betydeligere Karakterer, tror jeg. bliver elskværdigere
med Aarene, men med de smaa er det Modsatte
Tilfældet. Husk paa, at han var formuende, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free