Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
305
Hasting fornøjede sig ved at se derpaa, ogsaa i
hans Indre var det frisk og klart. Han tænkte med
Glæde paa sin Beslutning, paa den nye Virkekreds,
i hvilken han skulde udhvile sit jagede og
omtumlede Sind. Han tænkte paa det ejendommelige
Landskab derovre omkring hans Fremtids Hjem med dets
store og alvorlige Linier, der pegede ud over den
virkelige Begrænsning. Han tænkte ogsaa paa de to
Beboerinder, som Huset havde, og glædede sig til
at blive budt velkommen og fortælle dem om sin nye
Bestemmelse.
Men da Skibet var langt borte, og han for sidste
Gang havde vendt sig om for at se paa de smaa
Spidser nede i Syd, som vare Kjøbenhavns Taarne,
da blinkede pludselig atter med hemmelig Fryd, men
dog med tungsindig Længsel frem i hans Sjæl
Erindringen om, at Ida havde rødmet, da hun saae ham
igjen.
Og atter vil den blinke frem i kommende Tider,
hvordan de end blive, i de urolige og pinefulde som
i dem, der ville blive omskyggede af Fred og
Hengivelse, atter vil den blinke med hemmelig Fryd og
begjærende Længsel. Thi ingen give Guderne Alt.
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
