Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2g2 V. C. S. Topsøe.
»Saa ønsker jeg Dem til Lykke«, sagde hun.
/Det bliver et stille Liv,« sagde han.
»Men, at det stille Vand har den dybe Grund,
gjælder i mange Forhold.«
»Jeg vil se Dem gaa ombord,« sagde hun, da
de skiltes.
Han tog Afsked med Bernhard, men paa dennes
Kontor. Det var en kort og fra Bernhards Side
meget trykket Sammenkomst. Han kunde ikke ret
beherske en vis oplivet Stemning, da Hasting fortalte,
at han vilde bosætte sig i Jylland, og at der maaske
gik Aar, inden de atter saae hinanden. Hermed
skiltes de.
Frøken Rønnov holdt Ord og kom, da han stod
i Begreb med at gaa ombord i det jyske Dampskib.
Talen faldt paa hans Hjemkomst, og erindrende
den Hyldest, hvormed han da jevnlig modtoges, sagde
hun: »Nu drager De atter ud, Jason, vil De denne
Gang vinde det gyldne Skind?«
»Jeg haaber det sikkerlig,« sagde han, »thi jeg
synes, at Guderne er med mig ombord.
Skibet sejlede nordpaa. I en kold, men klar
Foraarsdags Solskin blinkede Bølgerne lyst og
fornøjelig, og i den friske Vind gik de med en
Bevægelse, der, skjønt Farvandet var indelukket og
afgrænset, viste, at de vare af den samme Slægt som
dem ude i det store Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
