Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 o
V. C. S. Topsøe.
Vel tænkte han nu i ubestemt Almindelighed, glidende
fra den ene Forestillingsrække over i den anden, nu
og da kun forstyrret af Hunden, naar den kom
tilbage fra en af sine Exkursioner og ansaa det for
nødvendigt udtrykkelig at gjøre opmærksom paa, at
den var tilstede.
Vejen gik nu opad, og oppe paa Bakken, endnu
et Stykke borte, saas imellem Træerne et langt, lavt
Hus, fra hvilket Lysene glimtede. Han stod stille.
Det var hans eget Hus, og dog gjorde det et
fremmed Indtryk paa ham i dette Øjeblik at se disse
allerede tændte Lys, der glimtede ud til ham i den
endnu halvklare Skumring. Han var en enlig
Ungkarl, men disse Lys talte den Aften pludselig til ham
om Hjem og Slægt; det var imidlertid Minder om
dem, der vare døde, som sagte berørtes; han kom
især til at tænke paa en Søster, det eneste Barn
foruden ham, som han havde holdt meget af, og hvem
han havde knyttet sig nøje til, thi deres Forældre
vare døde meget tidlig. Han vidste ikke, hvorfor det
var hende, han kom til at tænke saa stærkt paa
ved at staa derude i Skumringen i den stille Skov
og se henimod de glimtende Lys, hende i deres
glade Barndom og lykkelige Ungdom. Og saa slog
ham i denne Forbindelse med større Styrke end
nogensinde før den Tanke, at han jo ikke mere var
ung, at han ogsaa havde levet sin længste Tid. Og
naar han saae tilbage, syntes det dog at være en
kort Strækning. Det var ikke som i Ungdommen,
da man baade syntes, at man havde et langt Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
