Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
361
bag sig, og at man havde en Uendelighed for sig,
en ubegrænset Mængde Tid, der kunde indeholde en
ubegrænset Mængde Begivenheder, Overraskelser, nye
Vendinger. Nu vidste han nøje, hvad der vilde være
i det, der var tilbage. Der var ikke Overraskelser at
vente; foran sig havde han ikke ligesom et stort
Landskab, dækket af et Slør, men kun en bestemt
Vej, som han temmelig godt vidste, hvor førte hen.
Det var forunderligt, hvor tydeligt, det iaften blev
ham.
Han gav sig atter til at gaa. Ja, leve her, blive
i disse Skove, ti Aar, tyve Aar, maaske lidt mere,
men kort sagt, en Række Aar, der ikke var saa farlig
lang, naar han nu saae tilbage paa en af tilsvarende
Længde, han var bleven færdig med. Og naar den
Tid saa var gaaet, vilde de en Dag bære ham ud
fra Huset deroppe og kjøre med ham netop ned ad
denne Vej, maaske paa en Dag netop som denne.
Han selv maatte saa klare sit store Regnestykke
deroppe, men hvad saa hernede efter ham? Denne Skov
vilde se paa’ hans Efterfølger ganske som paa ham,
og hans Efterfølger vilde tænke paa ham, som han
tænkte paa sin Forgænger, med samme
Ligegyldighed, og maaske finde, at han havde gjort sine
Sager temmelig daarlig og paa en forældet og
forkert Vis.
Naa, lige meget; det kunde ikke nytte at gruble
over den Sag; saadan som det skulde gaa ham, var
det gaaet saa mange Andre. Han maatte se at gjøre
sit Arbejde saa godt og samvittighedsfuldt, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
