Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 368
V. C. S. Topsøe.
Og hvad det var for et drilagtigt Maaneskin.
Hele Tiden skal det nu vise ham den hvide
Mur imellem Træerne nede ved Kirken, hvor
Kapellanen bor. Kapellanen, som hun skulde have, men
hvem hun maaske ikke . . . maaske slet ikke . . .
Hvor hun havde set sød ud lige for lidt siden, da
hun gik forbi.
Det var en underlig Nat, der fulgte efter den
Maaneskinsaften. Han kunde slet ikke sove.
Udenfor hans Vinduer stod der store Træer; hele Natten
førte Maanestraaler i deres Blade en forunderlig Tale,
en Tale, han kjendte fra tidligere Dage; men det
var en egen Lyst halvt i Drømme at ligge og stirre
derud.
Det var nogle løjerlige, ungdommelige Historier,
og næste Morgen tog han da ogsaa for Alvor fat i
Skoven og gjorde sig det meget travlt. Men det gik
ikke rigtig. Skoven syntes at være med i
Sammensværgelsen, og han og Skoven vare ikke enige om
Tingenes Gang i denne Verden. Han sagde, at han
jo nu var bleven saa gammel, at han godt vidste, at
der ikke var stor Stads ved det Hele. Livet var dog
naar Alt kom til Alt, en tarvelig Forestilling; havde
man ikke store Sorger, saa havde man ikke heller
store Glæder; den ene Dag gik som den anden, og
det ene Aar blev som det andet, og saaledes vilde
det blive ved. Det Hele var trivielt og kjedsommeligt.
Skoven var af en anden Mening, af den, som
den har været af, saalænge den har skygget over
skiftende Slægter: at det Hele er saa langtfra at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
