Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
369
være kjedsommeligt, at det til enhver Tid gjemmer
uendelig Rigdom, ligesom hver Tid paa Aaret, selv
den graa og barske, gjemmer sin egen store Skjønhed
for dem, der blot ville finde den, og kun er graa og
kold for dem, der ikke elske Solen og hverken kunne
glæde sig ved den eller savne den.
Skovrideren mente, at det kunde være godt nok
for Unge; de kunde føie og forstaa Sligt, men han
var for gammel dertil, altfor tør og træagtig.
Skoven sagde, at det at være tørt, godt Brænde,
slet ikke var saa slemt, naar Vinteren kom, det kunde
de tales ved om til den Tid — men den Tid var
endnu ikke kommen, endnu var det slet ikke
Vinter. Dagene var vel korte, men der var Sol, som
kunde varme, og blaa Himmel og en Luft, hvori der
kunde være en forunderlig Klarhed, og endnu
kunde den, selv under sine Skygger, aabne
lokkende Dybder, mere lokkende end dem, Sommerdagen
kjendte.
Og saaledes gik den ganske Formiddag i Tale
mellem ham og Skoven, og Enden paa dette blev,
at han kom til at længes forunderlig efter blot at se
den smukke Naboerske, blot at se hende, og at han
af denne Længsel blev dreven hjem. Og fra det
Øjeblik, han vendte sig til Hjemvej, tænkte han ikke
en Smule paa noget Andet end paa hende, som han
havde set hende igaar Aftes — i Haven, og som hun
om Natten var gleden igjennem hans urolige Tanker
og Drømme.
Han kom til at længes saa stærkt efter at se
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
