- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
371

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Studiebogen.

371

selv; det var dog for galt, at en Mand i hans Alder
kunde sidde i en saadan Uro og Beklemthed, blot
for at faa et Glimt at se af en ung Pige. Skulde
han ikke hellere tage det overtværs og rejse sig og
gaa ind og sætte sig til at læse sin Avis og glemme
alle de Narrestreger? Der rørte sig Noget. Var det
hende? Han vilde dog blive og se . . . nej, det var
ikke Noget. Ja, han vilde blive alligevel. Hvad
Pokker skulde han løbe for? Bar han sig ad som
en fornuftig Mand, tog han hende uden videre om
Livet og gav hende et Kys paa hendes glatte Kind.
Ja, hvor den Kind havde set dejlig ud i Maaneskinnet.
Det var latterligt at have været forknyt for den, om
hun saa var nok saa meget forlovet med Kapellanen,
ja, om det saa var en Dronning eller Prinsesse, vilde
han have taget Mod til sig. Ellers maatte han da
være en fejg Karl, og det vilde han ikke være for Alt
i Verden.

Tys! Atter Noget. Jo, denne Gang var det
Trin. Alt hans Mod forsvandt i samme Nu. Det
var ganske rigtig hende, og han sad saa stille som
en Mus.

Hun kom gaaende ligesom forrige Aften,
langsomt og eftertænkende, som En, der veed sig ganske
ubevogtet, eller rettere En, der slet ikke tænker paa
hverken at ses eller ikke ses. Saa stod hun atter
stille udenfor hans Vinduer og kiggede ind, først
meget forsigtig, saa længere frem og mere ivrig.
Saa rystede hun paa Hovedet og gik videre frem.
Hvor hun saae alvorlig ud, og — ja, der var ikke

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free