Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 o
V. C. S. Topsøe.
hende, blot se hende, da han først havde givet efter,
at han gjerne kunde have løbet det sidste Stykke af
Vejen. Og med stor Dristighed gik han ind ad
Side-laagen og forbi Damernes Vinduer, hvad han jo ellers
aldrig gjorde om Dagen for ikke at genere.
Frøkenen sad ved Vinduet som sædvanlig med sit
Sytøj. Det var en smuk Hilsen, han fik, og venlig, helt
smilende, man skulde slet ikke tro, at det var hende,
som havde set saa trist ud.
Jo! Det var en ganske usædvanlig Hilsen. En
aldeles mageløs, fortryllende Hilsen. Hvor Alting var
brillant idag. Han syntes, at han ejede hele Historien,
som han saae ud over fra sin smukke Veranda, Skove
og Marker og Kirken og Huset med de hvide Mure
og Kapellanen i — Alt, Alt, hvad der laa foran under
den blinkende Sol.
Han tænkte meget paa, om hun ogsaa idag
skulde gaa Aftentur i Haven, og hvordan hun saa
vilde se ud. Det sidste Middel til at faa disse
Spørgsmaal besvarede, der begge forekom ham i høj
Grad vigtige, var at passe paa selv, og det bestemte
han sig da ogsaa til at gjøre.
Atter sad han saa om Aftenen i sin tætte
Veranda og saae ud over Egnen, som atter var ganske
omsløret af Maaneskin. Ogsaa iaften var det stille og
varmt, Skoven havde havt Ret, det kunde i Oktober godt
være Sommer endnu. Hun vilde ganske sikkert komme
ud paa en saadan Aften. Ved Tanken herpaa
begyndte hans Hjerte at banke saaledes, og han blev
saa kortaandet, at han næsten skammede sig for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
