Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I November - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
389
Dresdener Damer og alle de fixe Amerikanerinder og
Englænderinder og Russerinder og Franske, som vare
blandede imellem hverandre, og saae paa dem med
den overlegne Uforskammethed, som hører med til
Ens Rejsehabit, fik jeg paa een Gang et af disse
Slag igjennem mig, som vi mindes fra Tyveaarsalderen:
Der gik Helene lige forbi mig. Hun gik med en
ældre Dame, Begge vare klædte i Sorg. Det Sorte
klædte hende dejlig. Skulde det være hendes Mand,
der var død? Jeg veed ikke, om det var, fordi jeg
havde set saa mange Madonna’er i de Dage, men
vist er det, at det aldrig har slaaet mig saaledes før,
hvad det vilde sige at have et madonnaagtigt Udtryk,
som nu, da jeg saae hendes Ansigt. Der gik mange
Mennesker paa Terrassen den stille Sommeraften og
saae ned over den glidende Flod og de nys tændte
Lys; jeg var ikke bleven set af hende i Mængden og
havde let ved at følge efter i Afstand og ret at se
paa hende. Helene og den ældre Dame saae ikke
meget paa Folk; de talte sammen, og kun nu og da
standsede de og saae ud over Rækværket ud i den
fremdragende Sommernat. Hver Gang hun stod og
saae ud imod de mørke Højder og Aftenskyerne
over dem, havde jeg den Følelse, at der histude var
noget Fjernt og Lykkeligt, som engang altid syntes
at vinke mig fra Aftenskyerne, fra Skove, der laa
langt borte, fra en Kyst paa den anden Side af store
Vande. Hun havde en egen Bøjning med
Halsen, naar hun vendte sig om; nej, hvor jeg
huskede den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
