Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I November - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r. C. S Topsøe.
Jeg havde ikke altid havt saa let ved at følge
hende som den Aften, thi hun var saa adspredt og
tankefuld, at der ikke var Noget at risikere ved
engang imellem at være hende ganske nær, saa nær,
at jeg kunde høre hendes Stemme; hun talte Tysk
-— med ren tysk Udtale for Resten — den gamle
Dame var uden Tvivl den holstenske Tante.
Ikke faa Herrer vendte disse dristige og
uforskammede Blikke imod hende, som man altid tillader
sig imod Fremmede, som jeg selv havde gjort mig
skyldig i, men som jeg nu fandt saa utaalelige og
irriterende, at jeg maatte gjøre Vold paa mig for
ikke at insultere en og anden altfor uforskammet
Lorgnet; en rar Historie for en kgl. Fuldrpægtig.
Men ellers var Alt dejligt, en dejlig
Sommeraften, medens Stjernerne tindrende kom frem,
springende ud af den sorte Himmel, saa hist, saa her,
ligesom de gamle Erindringer, der dukkede frem
i mig.
Men man gaar tidlig til Ro i Dresden, og
Terrassens Spasereskare blev tyndere og tyndere, og da
de to Damer et Par Gange havde vendt om ved
Hjørnet, og endnu engang kom derhen, saae jeg
strax paa deres Vending og den Maade, hvorpaa
Helene svøbte sig i sit Overstykke, at det gik nu
hjemad. Jeg boede i Hotel Bellevue og havde det
lønlige Haab, at de ogsaa hørte til dets Gjæster.
On ganske rig-tig-. Da de vare komne ned fra Ter-
O O O O
rassen, tog de Retningen over imod Hotellet, og faa
Minutter efter stod de ved Indgangen. Jeg var ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
