Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I November - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
401
med sig selv om en vigtig Sag, ikke kan faa et Svar
af sig selv paa et vigtigt Spørgsmaal. Det gjør Du
naturligvis. Men der er visse Forhold, hvor man
opdager, at man ikke mere ret kan stille sig selv et
Spørgsmaal af den Art, fordi man i Aarenes Løb har
mistet den Energi i Følelse og Spændstighed i
Stemning, som hører dertil, med andre Ord, at man er
bleven for gammel. Et Øjeblik kan Solen bryde
igjennem, og man synes, at den er helt varm, men
de graa Skyer og Regnen komme-strax igjen, og man
mærker, at de nu ere de stærkeste. Det er snavs at
være bleven ældre, end man har Lyst til at være.
Løsningen er, at man enten mander sig op og gjør
sig saa ung, som man vil være, eller at man passivt finder
sig i at være saa gammel, som man i al Støvethed
og Stilhed -er bleven det. Jeg ser nok, hvad der er
min Lod.
Din
o. s. V.
VI.
(Den Samme til den Samme).
Kjøbenhavn, d. 26. Novbr.
Nej, kjære Ven, gjør ingen Undskyldninger, fordi
Du berører et delikat Punkt, det er noget Visvas
med de delikate Punkter i vor Alder; vi kunne tale
om Alt. Jeg vil ogsaa gaa lige til Sagen og sige
ligefrem, tro blot ikke, at jeg er forelsket. Saa
kjender Du daarlig et halvgammelt Ungkarlehjerte. Det
er som vaadt Krudt, det futter og sprutter og ryger
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
