Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
ud af de udbrændte Vinduer med en saadan Fart,
at Folk veg tilbage, skjønt man stod et godt Stykke
borte for Hedens Skyld.
Var det der, han var løben ind? Var det der,
Drengen havde ligget? Drog de begge nu deres
sidste Suk i unævnelige Kvaler? Ingen kunde nu
forlade Stedet.
Atter faldt en Sparre og nu til Højre.
Og saa — var det en Anden, der havde peget,
eller var det En selv, hvis Blik instinktmæssig havde
fundet det: I et af de sidste Vinduer til Højre sad
en Skikkelse med Noget.
Der hang et Forhæng af Røg ogsaa om dette,
og man saae kun uklart Skikkelsens Bevægelser, men
lidt efter kom den løbende ud; det er den dristige
Mand, og han holder et Barn op til sig.
Moderen udstøder et hæst Raab og farer hen
til dem.
Man raabte og skreg, man jublede formelig, men
de Fleste —- Mændene ogsaa — følte, at de tillige
havde Taarer i Øjnene.
Men saa raabte man atter, og hvilket Hurra!
Engang for et Par hundrede Aar siden havde den
uselige Flække kæmpet med Mandemod mod
Svensken ude ved Præstevænget og slaaet ham tilbage.
Der havde ikke siden hin Stormnat været raabt
saadant et Hurra som det, der nu lød.
Men hvem var Manden?
Postmesterfrøkenen sprang ned fra det høje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
