Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
441
Gjærde og ud paa Vejen, thi det var Hugtand og
ingen Anden.
Hun vilde ikke gaa hen til ham, skjønt det var
det Eneste, hun havde Lyst til, og det forekom hende,
at hun ikke kunde holde op med at græde, før hun
havde trykket hans Haand.
Moderen havde kun tænkt paa at tage Barnet,
en Dreng paa en fem, sex Aar, hvis ene Ben var
visnet; hun sad med det paa Skjødet, fremjamrende
Bebrejdelser mod sig selv og tillige Løfter om aldrig
mere at drikke sig fuld. Omkring hende var der
samlet en Gruppe.
Unge Nielsen stod for sig i en anden Klynge,
tilrøget og forpjusket at se til, rød og varm.
Omkring ham stod Folk, som udtalte Beundring for hans
Mod. Han hørte vel nok efter, men svarede ikke
Noget; Hænderne havde han i Lommen og stod og
borede med den ene Hæl i Jorden. Byfogden, der
var kommen tilstede lige nu, kom ogsaa og udtalte
i et gammeldags, formelt Sprog en levende
Anerkjendelse af hans Færd. Det kunde ikke ignoreres,
og drejende Hovedet fra den ene til den anden Side
og borende dobbelt ivrig med Hælen sagde han da
ogsaa et meget forlegent og langtrukkent:
»Ja, hvad Satan . . .«
overladende det til Enhvers personlige Smag at
udfylde denne defekte Udtalelse efter
Forgodtbefindende.
Efter at have afgivet denne Forklaring syntes
han at blive aldeles optagen af at lægge Lappen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
