Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
443
Derefter begyndte de uvilkaarlig at gaa ved
hinandens Side.
Et dumpt, knasende og spruttende Brag lød;
nu styrtede hele den Side af Huset, i hvilken den
lamme Dreng havde ligget. Hans Redningsmand og
dennes Ledsagerinde standsede begge uvilkaarlig og
saae derover, hvor en mylrende Sværm af Gnister
steg i Vejret gjennem de rygende Masser.
»Det var. mageløst modigt, at De gik derind,«
sagde Frøkenen atter, idet hun var lige paa Nippet
til at miste Stemmen.
»Det er Noget inde i F.n, der gjør det,« sagde
han dybsindig og søgende at tage det ligegyldig.
»Da jeg hørte Drengen skrige derinde, fik det mig
til at løbe, og jeg tror ikke, jeg kunde have ladet
være.«
»Jeg veed det,« sagde hun, »hvordan De nu
forklarer det . . . Var De nu ikke bange?« tilføjede
hun efter et Øjebliks Pause.
»Jeg tænkte ikke efter, da jeg først var løben
afsted; jo, et Øjeblik tænkte jeg derpaa; det gav
sig til at knage stærkt ovenover, og saa var der paa
samme Tid saa stille og tomt derinde, skjønt man
alligevel hørte de mange Lyde af Ilden. Dengang
var der et Øjeblik, hvor jeg kunde have løbet, men
han skreg igjen, og saa tænkte jeg blot paa, hvordan
det vilde gaa at faa ham ud. Men der var jo for
Resten ikke Tid til at tænke paa Meget. Nu bliver
jeg næsten varmere ved at tænke derpaa. Det var
dog godt, at man slåp ud igjen. Her er dog ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
