Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
et stort Hul, eier var flænget op i hans fine
Søndags-benklæder, paa sin Plads igjen, og da denne
Operation ikke kunde trækkes længere ud, og han atter
nødtes til at rejse Hovedet i Kredsen af sine
Beundrere, saae han fra den ene Side til den anden, saa
skulende, at en nogenlunde begavet Fysiognomist
sikkert vilde have antaget ham for en Morder, der lige var
bleven færdig med et Mord og skulde i Lag med
det næste. Saa opdagede han bag alle
Mandfolkeskikkelserne Postmesterfrøkenen. Det var ham en
velkommen Anledning til at slippe ud af Kredsen, og
han gik hen imod hende.
Det er muligt, at han vilde have henvendt en
meget indholdsrig Bemærkning til hende, men vist er
det, han glemte, hvad han vilde have sagt, da hun
rakte begge Hænderne frem imod ham, idet hun i
en fortrolig, ja næsten kjærlig Tone sagde til ham:
»Tak, kjære Oluf.«
Oluf var, som sagt er, hans borgerlige Navn,
men det blev for Resten aldrig mere brugt af
Frøkenen, naar de talte sammen. I adskillige Aar havde
det hedt »Hr. Nielsen« og ikke Andet.
Det var imidlertid mindre Titulationen, der gjorde
Indtryk paa ham, end det Blik, han fik af hende.
Et forunderligt Blik, saa fuldt af en
Anerkjendelse og en Sympathi, han aldrig før havde følt
strømme sig imøde fra en menneskelig Sjæl.
Han svarede ikke andet fra sin Side end:
»Ja, Emilie,« hvilket jo heller ikke var meget
udførligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>