- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
445

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Stiniiebogen.

445

børlig Anstand. Hr. Oluf viste sig som den Mand,
der i Klubben havde indsuget højere Verdenserfaring
og tilfulde forstod at finde Rede i Champagneflaskers
mystiske Tillukning. Den lystige Vin tumlede sig i
Glassene paa en Maade, der indeholdt levende
Opfordring til at drikke den, og denne Opfordring blev fulgt.

En herlig Aften var det nu blevet efter den
kjedelige Dag; en stille Aften efter de bevægede
Timer, som vare gaaede forud for den. Begge følte
sig saare vel i dens friske Kølighed.

»Jeg synes aldrig, jeg har havt det saa godt
som iaften,« sagde endog Hr. Oluf Nielsen, idet han
tog sin Hat af, purrede sig i Haaret og saa satte
den langt bag ad Nakken for at gjøre sig det rigtig
bekvemt, indtil han kom til at tænke paa, at det vist
ikke klædte ham godt, hvorpaa han atter satte den i
Låve med en flot Hældning fremad til Højre.

Derpaa drak de Begge et stort Glas paa
Opfordring af Herren, som nu drak Frøkenen til.

»Det maa dog være dejligt at være en Helt,
som De har været,« sagde Frøkenen begejstret.

Det forekom ham i dette Øjeblik, som om det
vilde være ham en kjær daglig Beskjæftigede at løbe
ind og ud i brændende Fattighuse, og netop i
Følelsen heraf sagde han med en flot Bevægelse med
Haanden, der skulde udtrykke overlegen Ringeagt
for Menneskeliv:

»Aa, tal blot ikke om Heltevæsen. Jeg skulde
ikke have Noget af igjen at rende ind i Fattighuset,
om der brændte nok saa mange Drenge.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free