Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
»Men Gud, hvad er det, De siger? Fortryder
De det nu?«
»Nej, saa slemt er det heller ikke, og maaske
kunde jeg ogsaa løbe en Gang til, naar det var Dem,
der var derinde. Skaal!«
»Frisk skjænker i til Glassets Rand,
Thi aldrig nok man drikke kan.«
sang han, da han havde drukket Glasset ud.
Frøkenen saae lidt forlegen ud ved det
pludselige Opsving i Olufs Stemning og den personlig
hædrende Erklæring, han havde afgivet til hende for
paakommende Ildebrandstilfældes Skyld.
Han bemærkede denne Forvirring, gav sig til at
grunde over, om han havde sagt Noget, som kunde
fornærme hende, og udfandt, at hans Ord vare blevne
opfattede som en Hentydning fra hans Side til
Muligheden af, at Frøkenen kunde komme i et Fattighus.
Han vilde retfærdiggjøre sig, men fandt det altfor
uheldigt at vove sig ind paa dette vanskelige Æmne,
hvorfor han sank det begyndte Ord, blev ildrød, ståk
sit Glas ud, fik Vinen forkert i Halsen, kom stærkt
til at hoste og fandt, at al denne Dumhed gjorde
ham saa latterlig i hans smukke Naboerskes Øjne, at
Livet i et Nu tabte en stor Del af sin Betydning.
Han kunde have sparet sig sine Bekymringer.
Hun fyldte hans Glas igjen og sagde:
»Skal vi saa drikke Deres Skaal? Vi skulde
egentlig have begyndt dermed, men det er dog ikke
for sildigt. De leve!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
