- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
459

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Stiniiebogen.

459

vilde være sket, hvis den slet ikke var bleven opdaget,
Kritik over, hvad Brandvæsnet havde gjort, og over,
hvad det havde undladt at gjøre, men først og fremmest
Diskussion om, hvad Oluf Nielsen havde gjort.

Oluf Nielsen havde hidtil ikke spillet nogen Rolle;
nu var han Dagens Helt og Byens Helt. Der var
livligt paa Torvet den Dag. Alle Folk i Byen skulde
først til Brandstedet og derfra over til Nielsens.
Butikken var hele Tiden fuld af Mennesker, der
naturligvis ikke kjøbte Noget, men som alle forlangte at
faa direkte Meddelelser af Helten om, hvorledes det
var gaaet til. Alle indledede deres Spørgsmaal i
denne Retning med en eller anden personlig
Anerkjendelse, som ikke varierede meget i Formen, men
som aabenbart ogsaa var lige velment.

Den unge Oluf Nielsen havde i Begyndelsen følt
sig højst trykket ved at modtage alle disse
Tillids-udtalelser og ved at skulle besvare alle disse i og
for sig hædrende Forespørgsler. Men efterhaanden
gik det lettede. Op ad Formiddagen havde han, som
hidtil kun havde besvaret de stillede Spørgsmaal paa
en noget ubehjælpsom Vis, faaet udarbejdet en
nogenlunde sammenhængende Fremstilling. Denne var
meget beskeden og ædruelig, som Hr. Oluf Nielsen
i Virkeligheden var, men benægtede dog ikke selve
Kjendsgjerningen, saaledes som han i første Øjeblik
havde været tilbøjelig til at gjøre det.

Om Eftermiddagen kom der adskillige Bønder,
som ikke havde hørt Noget om det Hele og ikke
heller talte om det; de to Andre i Butikken fandt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free