Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
V. C. S. Topsøe.
at der blev gjort altfor megen Stads af det Hele, og
at Oluf Nielsen var bleven »vigtig«, og fortalte ikke
af sig selv Noget om det. Oluf Nielsen fandt, at
Bønder dog, naar Alt kom til Alt, stod lavt i
Intelligens.
Den næste Morgen udkom Byens Avis med
Beretning om Branden, som den i sit Mandagsnummer
kun havde helliget nogle korte Linier. Hr.
Kjøbmand, Løjtnant O. Nielsen, som han hed i det
offentlige Sprog, var i denne Beretning fejret paa en
Maade, som ganske svarede til Byens Følelser. Den
Fejrede læste Artiklen i Butikken; den gjorde ham
unægtelig godt, skjønt han mærkede, at han blev rød
og varm under Læsningen; thi det var dog lidt flovt
saaledes at blive stillet offentlig frem. I sit Hjerte
var han inderlig glad over Rosen, men det var dog
med en passende Grad af Ligegyldighed, at han
lagde Avisen fra sig paa Disken og sagde:
»Det er saamænd ikke stillet saa tosset sammen
af det Aalehoved Jørgensen, men han har smurt for
tykt paa med mig. Jeg skal give ham en ordentlig
Overhaling, naar vi tales ved.«
»Hvorfor det?« spurgte Hr. Knudsen, den ældste
Svend, der vilde forringe Oluf Nielsens Fornøjelse ved
at lade, som om han slet ikke vidste, at han var
kommen i Bladet.
»For dette her,« sagde Hr. O. Nielsen. »Se!«
og han viste ham det paagjældende Stykke i Bladet.
»Naa, er det Noget om Ildløsen?« sagde den
Anden, som ikke vilde læse det og blot kastede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>