Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
469
Andet for at gjøre end at bøje sit Hoved og
resignere til et glædeløst og farveløst Liv, der ventede.
Og videre skred Nattens Timer, Mørkets Slør
over den lille By blev tættere, Stjernehimlen, som
drejede sig over den, blev højere og højere. Paa
Torvet blev Scenen ved at være uforandret: Det
belyste, glade, larmende Hus og det mørke Vindue
ligeoverfor. Og først da sent alle Lysene vare
slukkede, og de sidste, højttalende Gjæster traskede
afsted, alle med mindre sikre Fjed, først saa lukkedes
Kontorvinduet. Men inden det skete, havde hun hørt
Noget, og det var det Allerværste: Da de gik, havde
den tykke Rasmussen raabt:
»Saa imorgen, eller . . . iaften . . . hahaha, det
er jo Morgen . . . iaften hos mig.«
Og Hugtand, som fulgte Gjæsterne gjennem
Porten ud paa Gaden med de viftende Lys, havde
svaret:
»Ja, Tak, iaften tager vi fat igjen, det bliver
sgu brillant!«
»Ja, iaften, iaften,« gjentog Koret.
Det var det Allerværste. Iaften skulde han til
Rasmussens — til Louise Rasmussen. Saa sent det
end var blevet, kunde Postmesterfrøkenen den Nat
slet ikke falde i Søvn, men laa og saae den graa
Morgen komme. Hun tænkte paa den Gang, hun
havde ligget her og følt sig som Jephtas Datter.
Dette var rigtignok noget Andet at sørge over. Ak
Gud bevares, den Morgens Bedrøvelse var jo som
Fornøjelse imod alt dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
