Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
475
Bovary. Da han slet ikke vilde se til hende, gik han
glip af et for ham ganske særlig bestemt Øjekast,
som maaske vilde have bragt ham til at forandre
Anskuelser.
At han iøvrigt derved mulig vilde have begaaet
en Fejl, er noget Andet. Sagen var den, at Frøken
Louise Rasmussen vel var en livlig Pige med noget
dristige Øjne, men i Virkeligheden en meget klog
Pige, der foreløbig slet ikke tænkte paa Andet end
at blive godt gift.
Naturligvis var Henriksholmeren i een Henseende
Nummer Et. At blive den unge Frue paa
Henriks-holm, det var, om ogsaa Herligheden derude var lidt
falmet og slidt, det mest Glimrende, der kunde
tænkes for en Pige fra Staden. Og den unge Kavaler
selv stod ogsaa til Trods for sine tynde, lidt vaklende
og rent ud sagt skjæve Ben og øvrige legemlige
Ufuldkommenheder ubetinget for Byens Damer som
et Mønster paa uopnaaet Elegance.
Hvad Udsigterne angik, saa havde Frøkenen
selv en Fornemmelse af, at han holdt mest af »at
gjøre Sjov« med hende uden at antyde noget Reelt;
men paa den anden Side var det jo umuligt, at ikke
en ung Dame, der saae godt ud og ikke var videre
fint anlagt, ikke ligeoverfor Hvemsomhelst skulde
kunne tænke sig det som en Mulighed, at han blev
dygtig forelsket i hende, ikke at tale om, at der jo
gives en vis Art Overrumplinger, ligeoverfor hvilke
hun havde en Følelse af, at Mændene altid vare
meget svage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>