Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 2
188 l’. C. S. Topsøe.
Dersom han imidlertid slet ikke vilde give sig,
saa maatte hun nøjes med en Anden, og som Reserve
var Oluf Nielsen ikke at foragte, især nu, da han
var bleven en fremragende Mand. I ethvert Fald
kunde han jo bruges til at gjøre Henriksholmeren
jaloux, og han var en ny Løve, som det altid var
morsomt at have foran sin Triumfvogn, og som ikke
burde have Lov til at gaa foran nogen anden.
Saa drog hun da altsaa med ham under Armen
ind i den Stue, hvor der skulde være Dans, bestemt
paa at betvinge ham, kun ladende det staa hen, hvad
Rolle der saa til Slut skulde tildeles ham.
Da de vare komne lidt til Ro i et Hjørne af
Havestuen, sagde hun:
»Hør, sig mig, De er nok ordentlig Uven med
Deres Gjenboerske.«
»Min Gjenboerske?«
»Ja, den lille Postfrøken« — hun knappede af
paa Titlen.
»Nej!« sagde Oluf Nielsen ganske ligefrem og
blev lidt rød.
»Saa, det var dog mærkeligt.«
» Hvorfor ? «
»Ikke for Noget.«
De to sidste Repliker varieredes et passende
Antal Gange. Først saa bestemte Louise Rasmussen
sig til at sige:
»Aa, hun sagde til mig i Formiddags, at der
ikke var Noget ved det, De havde gjort. Og det var
dog ved Gud skammeligt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
