Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
189
Det gav virkelig et Stik i Hjertet paa den brave
Oluf Nielsen. Lad være, at han var bleven lidt
forfængelig ved al den Stads, der var bleven gjort af
ham i de sidste Dage, saa — ja saa gjorde det ham
paa en aldeles aparte Maade ondt, at
Postmesterfrøkenen havde talt saaledes.
»Saa, sagde hun det?« sagde han lidt
betænkelig efter et Øjebliks Studsen.
»Ved Gud!« og hun tilføjede en yderligere
indtrængende Bekræftelse. »Det sagde hun til mig
selv idag, da jeg var derinde for at hente vore Aviser,
som hun naturligvis havde kludret med, som hun
altid gjør!«
»Saa, jeg synes dog ellers, hun er meget
ordentlig og paapasselig.«
»Ja, det veed jeg saamænd ikke,« sagde den
Anden i en fortræffelig ligegyldig Tone. »Jeg synes,
hun slægter Faderen paa. Vi vilde saamænd gjerne
have bedt dem iaften, men det er jo saa sin egen
Sag . . . De forstaar . . . saadan hjemme hos En
selv.«
Oluf Nielsen nikkede. Det Mod, der udkrævedes
for at tage den gamle Postmester lidt i Forsvar,
manglede han.
Maaske kunde dog hans Tavshed, tildels ialfald,
forsvares paa en mildere Maade. Thi han var bleven
ikke lidt adspredt ved, hvad Frøken Louise havde
fortalt ham om sin Venindes Udtalelser.
For Resten gik Aftenen særdeles godt. Frøken
Louise var saa elskværdig og saa beundrende, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
