Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
l’. C. S. Topsøe.
og med ublandet Bifald modtagne Udtalelser om
Knudsen, om hvilken prægtig Karl han var, om
hvorledes der ved ham ikke var en Smule Vigtigmageri,
ikke det allermindste, og saa en Rekapitulation af,
hvorledes han holdt Kunderne til, holdt sammen paa
det Hele og, hvis han aabnede, vilde tage hele
Handelen fra Nielsens.
Postmesterfrøkenen var ganske tavs den hele
Aften. Hun havde Hovedpine, hed det sig. Derfor
sad hun uden at sige Noget og skrev i Sandet med
sin Parasol og saae ud over Markerne og Højene
og den ubefarede Vej, der forsvandt mellem dem.
I sit Hjerte var hun forbitret over al den Tale,
der lød rundtom, og over, at den dumme Døgenigt
Knudsen paa en saa latterlig Maade skulde roses,
men hun havde mange Grunde til at tie stille.
»Nu skal vi nok se, at denne gamle Vigtigmager
Rasmussen faar ham klappet sammen med sin
raffinerede Tøs.«
»Ja, naturlig,« sagde de Andre.
»Ja, naturlig,« gjenlød det hos den stakkels
Postmesterfrøken.
Oluf Nielsen begyndte snart at mærke, at
Stemningen imod ham havde taget en anden Vending.
Han kunde unægtelig ikke forstaa, at der var nogen
Grund hertil; men saaledes var det alligevel. I
Butikken var det gode, gamle Forhold forstyrret. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
