Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
487
Kone, hvis Søn han havde reddet, kom i Anledning
af Redningen temmelig hyppig og tiggede til sig selv
eller Drengen. Hendes Besøg blev for hendes
Redningsmand en ren Kval. Saasnart hun var kommen
ind ad Døren til Butikken, blev han øjeblikkelig med
paafaldende Hurtighed kaldt ud fra det lille
Kontorlukaf, fordi der var Nogen, der skulde tale med ham,
og naar han saa kom ud og tog imod Konen, var
der saa megen Rømmen og Hosten og Blinken og
afsides Bemærkninger imellem Knudsen og den ham
følgagtige Dreng, at de tilstedeværende Kunder i
Reglen spurgte om, hvad der var paa Færde; de fik
da til Svar en diskret Tyssen, eller et »Ikke Noget«
og saa — det var han ganske vis paa — i al
Hemmelighed en eller anden ondskabsfuld lille
Hentydning, gaaende ud paa, at Konen var bestilt derhen
hver Dag for at gjøre Reklame for Forretningen eller
noget Lignende, maaske endnu værre.
Udenfor Butikken var det ogsaa galt. Gamle
Venner og mangeaarige Medkeglespillere spurgte ham
uden al Anledning, om han endnu vilde kjendes ved
dem, andre Venner lod, som de ikke saae ham, skjønt
dette var en fuldstændig optisk Umulighed i denne
Bys ensomme Gader. Folk endelig, der tidligere
havde været mindre venligsindede tiltalte ham nu
venskabelig og havde saa altid en eller anden lille
Bemærkning at gjøre, som gik i Retning af Blæst
eller Kvalm, og som aldrig var vendt imod noget
bestemt Individ paa Jordens Overflade, men dog
istand til fuldstændig at tage Humøret fra ham for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
