Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
l’. C. S. Topsøe.
den Formiddag. Han følte sig snart som et Slags
Udskud i Byen, og det maa paaskjønnes, at han
dog ikke kom til det Resultat, at det havde været
bedre at lade Drengen brænde inde, men højst
hævede sig til et inderligt Ønske om, at det gamle
Fattighus stod urørt den Dag idag og aldrig havde
givet sig til at brænde i hans Levetid.
Et Sted var der, hvor det gik anderledes, og det
var hos Kjøbmand Rasmussens. Den gamle
Rasmussen havde opdaget, at hans unge Ven Oluf havde
et afgjort Talent for Piquet, og paa Konto heraf
maatte han jevnlig besøge dem og tilbringe en stille
Aften med ham og Datteren. Piquet kræver kun to
Personer, og medens de to Herrer saa sad og
spillede, sad Frøken Louise som oftest pænt og rolig
inde i Stuen med sit Arbejde.
Det var aabenbart, fandt han, en net og huslig
Pige og tillige en elskværdig Pige. Han var aldrig
derhenne nogen Aften, uden at han blev godt omtalt
i sit eget Paahør, og det paa en Maade, saa han
følte, at han dog Vai’ en prægtig Fyr, ja, mere end
det, at alle de, der nægtede dette vare snavs
Personer.
Navnlig det Sidste stod ham altid klart, naar han
gik hjem om Aftenen, og det var først, naar han
havde faaet sovet paa det, at han kom til det
Resultat, at det, han havde gjort, dog ikke var saa farlig
stort, at man kunde forlange, at Folk altid skulde
tænke derpaa. Men Postmesterfrøkenen kunde han
dog ikke forstaa. Og Louise Rasmussen havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
