Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
l’. C. S. Topsøe.
at komme ind, Damerne ventede, Borddansen skulde
begynde. Særlig anmodedes Jagtjunkeren, der skulde
have den Ære at føre Fuglekongens Dame, om at
komme.
Den unge Henriksholmer var imidlertid med
samt sit tomme Gehæng tagen hjem uden videre Vrøvl
fra alt dette Krapyl, Frøken Louise Rasmussen
derunder indbefattet. De Andre gik ind i Salen.
»Kom med ind, gamle Ørn, og tag en lille
Portvin,« inviterede gjæstfrit en af de ældre Herrer
Postmesteren; ganske stille fulgte denne Invitationen.
Kun de To blev tilbage derude.
Postmesterfrøkenen var umaadelig forlegen, det var hende ikke
muligt at finde paa Noget at sige; hun var glad over
sin Parasol; havde hun ikke havt den at skrabe med
i jorden, saa havde det været rent galt.
Endelig brød han Tavsheden:
»Gud ske Lov, Du kom, ellers var det gaaet
galt,« og han rakte hende Haanden, men betænkte
sig i samme Øjeblik, tog hende dristig om Livet og
kyssede hende, og denne Gang for Alvor.
Og saa ... ja saa kom der baade Taarer og
Smil og fuldkommen Forklaring, ligefra, hvordan det
var gaaet til, at hun havde faaet sin Fader til at
lægge Aftenturen herom ad for i Smug at se lidt af
Herligheden, og til alt det, hun havde døjet for
Louise Rasmussens Skyld. Og Hugtand forklarede,
hvorledes han havde pint sig over, at hun ikke brød sig
om ham og talte daarlig om ham, skjønt han aldrig
et Øjeblik burde have troet paa det, og hvor lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
