Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
213
han brød sig om Louise Rasmussen, og Alting blev
lykkeligt og klart, medens de med hinanden om Livet
langsomt vandrede frem og tilbage paa Græsset,
ganske vist det lykkeligste Par af alle dem, der vare
til Festbal, ja et meget lykkeligt Par.
De vare ene med den friske Skov, med de
hviskende Træer, med de lyse Stammer, der i en
Halvkreds stod omkring den lille Skovpavillon.
Vinduerne i Dansesalen stod aabne, og Musikken lød
ud, en blød og lokkende Vals.
»Kom,« sagde hun pludselig og lagde sig
straalende af Glæde i hans Arm til at danse ud, og saa
dansede de i denne stille Sal mellem de hvide
Stammer paa det glatte Græs.
»Saa fik jeg dog danset iaften,« sagde hun.
Det er en Selvfølge, at et Par Maaneder efter
fejrede de To deres Bryllup med stor Højtidelighed.
Udstyret til den unge Frue voldte Louise Rasmussen
mange bitre Ærgrelser, og gamle Nielsens Popularitet,
der hidtil havde været uangribelig, led noget paa
Grund af de Fløjlsstole, han lod sin Søn kjøbe i
Kjøbenhavn; derimod blev den unge Nielsen saa
temmelig- forsonet med den offentlige Mening. Han
O O O
havde prostitueret sig saa skrækkelig, hed det, paa
Fugleskydningsballet, det havde Postmesterfrøkenen
ogsaa, og dermed var der bragt Opinionen det Offer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
