Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
517
var endda ikke saa uskjønsomt imod ham, men bragte
ham dog nu og da smaa Guldfund af Poesi.
Da han var kommen hjem, satte han sig ved et
Vindue, der vendte ud imod Søen.
Det var herligt at sidde der i Natten og se ud
over et stort Vand bag hviskende Træer og fantasere
over det lille Digt, der var kastet ned for hans Fod.
Og han fantaserede saaledes derover, at han faldt i
Søvn ved Træernes Hvisken, ledsaget ind i
Drømmenes Land af yndefulde Forestillinger og svævende
afsted i slige Forestillingers gyldne Sfære, indtil han
pludselig ved et voldsomt Ryk reves ud af disse og
fornam nu den højst ubehagelige, haarde Virkelighed,
at han havde faaet en voldsom Tandpine ved at
sidde og sove i det aabne Vindue. Vred og gnaven
maatte Stephan krybe i Seng, og medens
Morgenrøden begyndte at aandes hen over Himlen, kæmpede
han med de mest prosaiske Stik og Jag og dumpe
Bankninger i sit Hoved, indtil han endelig lykkelig
og vel faldt i Søvn.
Den næste Dag var Livet dog saa naadigt imod
ham, at det holdt Tandpinen borte, og hele Dagen
var fyldt med Velklang fra den foregaaende Aften.
Men da det atter led imod Aften, og Duggen faldt
paa, kom der en underlig Uro over ham. Huset i
den stille, sovende Have steg frem for hans Tanker
og vilde ikke vige ud af dem, og i Huset færdedes
Billedet af den lysklædte unge Pige, som sad
ventende og lyttende efter noget Ubekjendt, der drog
hende forbi. Det Hus og den Have syntes ham at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
