Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
l’. C. S. Topsøe.
være den blaa Blomst’s rette Hjem, det Sted, hvor
ikke et Fortepiano, men Romantikkens egen
Guldharpe klang under hvide Hænder.
Han kunde ikke modstaa. Han maatte paa
Vandring op til det fortryllede Sted.
Da han drejede om ad den stille lille Vej, ved
hvilken det laa, syntes det ham, at Alt havde hyllet
sig i natlig Stilhed og Drømme. Men i samme
Øjeblik, just som han saae Huset, hørte han fra det en
forvirret Lyd af mange muntre Stemmer; han vilde
trække sig tilbage, men ud af den lille Laage var
der alt kommet et Fortrav for hele Selskabet, som
hørtes inde bag Hækken; det kunde ikke gaa an at
løbe nu, han maatte fortsætte Vejen lige imod dem
Alle. Det ene Hold kom efter det andet; det gav
et Sæt i ham — der kom just ud en ung Dame, ved
hendes Side løb den lille Hund, som var faret ud
efter ham igaar. Det var altsaa hende.
»Halløj, er Du her paa denne Kant?« raabte en
animeret Stemme i det Samme til ham, en Herre gik
lige forbi med to af Selskabets Damer. Det var ikke
nogen Anden end Sandberg.
Var det Alfeleg, han var kommen i? I samme
Øjeblik saae han lige for sig — Portrættet. Den
unge Dame med Hunden var hende og ingen Anden.
Intet Under, at Stephan stod aldeles fortumlet.
Sandberg gik videre med sine Damer, de saa efter
ham.
»Han kjendte mig saamænd ikke,« hørte han
ham sige, og saa en Stemme spørge:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
