Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
l’. C. S. Topsøe.
»Den Historie er saamænd ogsaa forbi i Virkeligheden.
Naar jeg nu blot snart maatte faa Lov til at ryge
lidt Tobak.«
Stephan forstod slet ikke disse Mennesker. Han
vilde aldeles ikke gaa ind paa, at det skulde være
Kjærlighed, selv om den ene ogsaa til Nød vilde
have ofret sit Liv for den Anden.
Denne Sygdom og disse to Menneskers Forhold
havde optaget ham endel, om han end fandt, at det
var en ringe Løsning af Kjærlighedslykkens Problem.
Vinteren var ifærd med at fortrække. Det havde
været en raa og tung Vinter, en rigtig kjøbenhavnsk
Vinter med evindelig Slud og Søle, skikket til at
vække Tvivl om, hvorvidt disse Breddegrader
overhovedet vare bestemte til at beboes.
I det Hele var den gaaet meget langsomt for
Stephan. Strax efter Afrejsen havde han følt en vis
Glæde ved at være ene, ved at være uforstyrret med
sit Drømmebilled af Paula istedetfor hende selv. Men
denne Fornøjelse forslog dog ikke i Længden; han
begyndte at længes og ovenikjøbet længes paa en
ganske solid og reel Maade og føie et saa dybt Savn
efter hendes Nærværelse, at det ligefrem overraskede
ham.
Sandbergs Sygdom havde optaget ham noget i
de Uger, den havde en farlig Karakter, men nu var
al Spænding forbi; hans egne Tanker kunde atter
husere uforstyrret, og de benyttede sig heraf, altfor
meget fandt han. Han gav sig til at være dobbelt
flittig med sine Arbejder, men det forslog ligesaa lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
