Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
547
som Forsøgene paa at omsætte sin Længsel i poetiske
Drømmerier. Han maatte sige til sig selv: »Der er
ingen Tvivl, jeg er for Alvor forelsket,« og blive ved
at gjentage sig det Svar, indtil det en skjøn Dag,
han vidste ikke selv hvordan, stod for ham saa
sikkert, at han ikke engang spurgte derom. Men
hun? Ja, hver Gang han gjorde sig selv det
Spørgsmaal, blev Svaret ogsaa det samme, en ubestemt, men
sød Forvisning om, at hau vilde sejre.
Det blev atter Foraar; det urolige, tidlige Foraar,
hvor kun Vandet er smukt og glinsende i dybe og
friske Farver, men Jorden slet ikke tager sig ud.
Den hvide Sne er borte, Engene skaldede og
Markerne jordfarvede, hvert eneste vissent Blad blæst af
Træerne, og Mark og Skov i en Tilstand af
Nøgenhed som ikke ellers paa nogen Tid af Aaret.
Dette tidlige Foraar kom med sin lurende Kulde,
sit upaalidelige Solskin og sin skarpe Blæst, der kom
farende lige lukt fra det frosne Rusland.
»Det er jo meget værre end Vinter,« sukkede
Folk, »sikken et Foraar iaar,« — ligesom det ikke
altid var saaledes.
Om Indfaldet kom med den skarpe Østenvind
eller fra en af de kolde Solstraaler, er ikke godt at
sige. Men en Dag sagde Stephan til sig selv: Jeg
vil derned, jeg vil møde hende der i den evige Stad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
