Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
l’. C. S. Topsøe.
store, løjerlige Hotel. Og saa tillokkende det
fire-hundredaarige, gamle Etablissement med alle sine
Krinkelkroge og labyrinthagtige Gange og Trapper
end var, kunde det dog ikke holde ham. Han
maatte ud igjen og se paa Byen selv, skjønt Portneren
rømmede sig temmelig misbilligende, thi man gaar
meget tidlig tilsengs i den gode Stad Nürnberg og
er ikke vant til den Slags Udflugter.
Men Stephan maatte i Arabeskerne om Paulas
Billed ogsaa have Motiverne fra en Nattevandring i
den stille By over de gjenlydende Broer, hvorfra
man saae den lille Pegnitzflod glide tavst langs de
sovende Husrækker, imod hvis Mure den paa samme
Vis havde skyllet for Hundreder af Aar siden, da de,
der sov derinde, vare gjæve Riddersmænd og brave
Borgere i den frie Rigsstad med deres Hustruer og
skjønne Døtre.
Det var forvirrende Gader, der snoede sig og
drejede sig op og ned og ud og ind og bestandig
syntes at have et eller andet at skjule bag den næste
Omdrejning. Hvilke smaa stejle Torve man saa
pludselig blev lukket ind paa, smaa, ganske stille
Pladser med Billeder og plaskende Springvande, hvor
Vandet i evindelig Afvexling sprang ud, hist af
Kvindebryster, her af en Gaasehals, og faldt ned i de store
Stenkummer, som ere slidte af Pigernes Hænder i
mange, mange Slægtled.
Saa stod han foran Kirker, hvor de groteske
Figurer og løjerlige Dyreansigter syntes at være
undfangede af Kunstnere, der selv havde set æventyrlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>