Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
553
Aabenbaringer i Naturen. Der sacl disse Ansigter
deres med Stenløvværk overgroede Grotter og
benyttede Nattens Skjul til at løsne deres Stentræk og
hviske og vrænge til hinanden.
Alt dette var herligt; alt dette var et ypperligt
Akkompagnement til Digtene om det klare Ansigt
med de store Øjne, alt dette var et saadant Brud
med det Hverdagsagtige, som han havde ønsket.
Det anfægtede ham ikke, at mange gamle
Klokker deroppe fra de smukke Taarne trolig meldte
Kvarter efter Kvarter. Men midt i Digtningen blev
han dog endelig legemlig træt og søvnig. Han følte, at
Portneren ikke var hans Ven, da han langt ud paa
Natten efter gjentagen Ringen blev lukket ind.
Han havde egentlig villet rejse videre næste
Morgen for slet ikke at se Byen ved det
kjedsommelige Dagslys, men den simple Tilfældighed, at han
sov over sig og først vaagnede, da det Tog, han kunde
have taget afsted med, var adskillige Mil borte,
afgjorde Spørgsmaalet anderledes.
Og der var ingen Skade sket. Det var en smuk
Søndag. Solen skinnede muntert gjennem de kulørte
Ruder ind paa det mørke Egetræs Gulv. Derude
vare Gaderne nu rigtignok vaagnede op, men det
var ikke til et almindeligt, trivielt Hverdagsliv.
Klokkeklang flød som i en uafbrudt melodisk Strøm i den
lune Foraarsluft, paa Gaderne gik pyntede Folk,
Kjøbstadfolk og kjønne Bondepiger i maleriske
Dragter. Alle de Folk, der sad i deres Vinduer og saae
ud i den smukke Morgen, syntes at kjende hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
