Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Daphne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
l’. C. S. Topsøe.
Og vare end nu i Formiddagssolens Skin alle
Stenansigterne paa Kirkerne atter blevne stive og stumme,
saa var der indenfor Kirkernes Døre en stille Fred
over de syngende Skarer, som forekom ham ikke
mindre tiltalende end Nattens puslende Liv.
Og om Eftermiddagen, da han gik langs de
store Stadsmure, hvilket muntert Syn! Udenfor
Portene og langs Gravene og de hyggelige
Beværtningssteder, som vare indrettede nede paa disses udtørrede
Bund, var der en munter og broget Vrimmel; hele
Paaskescenen af Faust var der lyslevende, de smukke
Piger, de lystige Svende, de snakkende, drikkende
gamle Mænd.
Og han gik og frydede sig ved at være langt
højere paa Straa end selv en Faust, der kun havde
en lille Gretchen, som lokkede ham.
Men da det led mod Aften, og Klyngerne
begyndte at vandre ind ad Stadens Porte, steg han op
til Borgen, der knejser over Byen. Over dens gamle
Gaard skygger Kejserinde Kunigundes Lind,
Aftensolen skinnede paa dens mægtige Krone, der var
grøn og frisk, som om mange Aarhundreder for den
kun vare som Aftenvindenes Pust. Han brød sig
ikke om at komme ind og se flere gamle Malerier
eller om at faa at vide, hvad der var bygget af
Konrad den Anden og hvad af Frederik Barbarossa.
Han satte sig under det grønne Træ, der havde
skygget over Kejserne, og drømte om sin egen Lykke
og Magt.
Lykkelige Timer! Hvor Sjælen var fyldt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>