Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og udrette Noget i Verden. Og De er Mand, og
De har udmærkede Evner, ja det veed vi jo Alle, og
De ønsker blot at være fri.«
»Jeg ønsker blot at være fri. Der er blevet virket
og udrettet saa Meget i Verden af Narre, og lige galt
er det Alt blevet, saa nu maa da den Tid være
begyndt at komme, da fornuftige Folk har Lov til at
holde sig i Ro.«
»Jeg tror, De har Uret, jeg veed, De har Uret.
Det har man aldrig Lov til. Og jeg synes (hun
krammede stærkere paa Arbejdet og talte her lidt
genert, tvungent og undselig, som om hun gjorde
en Slags Undskyldning, fordi hun talte om saadanne
Ting og i en saadan Tonart), jeg synes, at der er saa
Meget i Tiden, som kræver, at Alle skulle tage Haand
i med for at gjøre Verden bedre og lykkeligere. Jeg
synes, at jo længere man kommer frem, des flere
Opgaver viser der sig for os Alle, desmere er der,
som kalder og opfordrer til at tage Del i Livet.«
»Aa nej, nej, nej, Helene,« sagde han atter
smilende og vinkede med Haanden, som om han talte
til et uroligt Barn. »De misforstaar ganske, hvad
Tiden vil. Tiden er træt, den kalder og opfordrer
slet ikke mere. Overfor sine Stedbørn tier den stille
og lader dem tumle sig forstyrret om paa egen Haand,
men sine egne sande Børn hvisker den i Øret, at
der ikke er Noget at ulejlige sig med, at det Hele
hverken kan blive slettere eller bedre eller lykkeligere.
Jeg smigrer mig med at høre til de Yndlingsbørn,
der have faaet dette betroet, og derfor ønsker jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>