- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
6

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blot at blive paa min Sofa og se paa mine kjønne
Malerier og til Afvexling paa Verden, thi saa
ødelagt er den heldigvis ikke, at den er bleven lutter
Kjedsommelighed.«

»Og saaledes tror De, at De vil blive lykkelig.«

»Lykkelig. Det forlanger jeg virkelig ikke —
det vilde ogsaa være det sikreste Middel til ikke at
blive det. Jeg veed, at jeg er en
Overgangsformation, Noget, der ogsaa er Brug for i Naturen, og jeg
stiller mine Krav til det, De kalder Lykken, efter
hvad jeg veed, at jeg er.«

»Jeg veed ikke, om jeg ogsaa er det, De kalder
en Overgangsformation, men jeg veed, at jeg maa
forlange noget Mere, end De synes at ville. Jeg har
ogsaa nok Lyst til at være lykkelig.«

»Veed De hvad, Helene, Dem tror jeg, min
Fader vilde have havt mere Fornøjelse af at have til
Søn end mig.«

»Maaske,« svarede hun, halvt tankeløst, idet hun
lod et hende eget uroligt og ligesom søgende Blik
glide over Omgivelserne. »Vist er det, her sker
Intet, her er roligt og uforstyrret, her forlanges der
ikke Noget. Maaske det var noget for Dem?«

»Og De havde maaske endogsaa Lyst til at rejse
til Berlin.«

»Aa ja, i Mangel af Andet er det jo altid Noget
at rejse.«

Aabenbart ovre i en anden Tankerække og med
et prøvende Blik paa hende, der vilde have været for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free