Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
135
løfter paa Saddelknappen og fører hjem til sin
Herlighed.
Han drømte om hende og Digtet hele Natten
og var saa meget Digter, at han i Drømme fik
Forbedringer til Digtet, som han erindrede, da han
vaagnede, og som viste sig meget vel at kunne bruges, om
de end ikke vare nær saa ypperlige, som de i
Drømme-tilstanden havde forekommet ham.
Smukt skrevet havde han Digtet med den næste
Morgen og overleverede hende det.
Hun var en anstændig og brav ung Pige; det
var hendes første rigtige Kjærlighedsæventyr, og det
var det allerførste Kjærlighedsbrev, hun havde faaet.
Hun havde taget imod det uden videre, hun tog
det frem i Smug paa Trappen op til Systuen, saae,
at det var Vers, og fandt at det var Vers, hvis Ord
faldt som klingende Blomsterregn over hendes Sind og
virkelig forvandlede den mørke, daarlig fejede Trappe
til et Palads med gyldne Hvælvinger, hvor Luften
tonede af Velklang. Det kostelige Tryllebrev havde saa
den hele Dag ligget i hendes Lomme, og nu og da
havde hun i Smug listet sig til at tage det frem og
kaste et Blik deri, eller kvæge sig blot ved at se
Papiret, ja, en Gang havde hun listet det op paa Bordet,
som de sad og syede ved, og der imellem Stumper og
Lapper og Traade og Støv havde det ligget bøjet
saaledes sammen, at det, hun syntes var det
allersmukkeste Vers, havde straalet hende imøde, og det havde
været for hende, som laa der en herlig Juvel og
udsendte sine Straaler paa en snavset Jordbunke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
