Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 36 V. C. S. Topsøe.
Hele Dagen, forjaget, anstrengt, omgiven af Vrøvl
og Støv, medens Saxene klirrede, og kjedsommelige
Stemmer mumlede og hviskede, havde hun følt sig
som Kongesønnens Brud, priset som den, der gjorde
ham lykkelig, og som saa ogsaa førtes ind til al hans
Herlighed. Hun syntes, at hun voxede i sine egne
Tanker den Dag, som hun aldrig havde gjort det før;
alle de andre i Systuen skulde blot vide, hvad der
kunde passere i Livet, det var ganske som i
Æven-tyrkomedierne. Ja, hun havde nok altid syntes, at
»den Skjæve« saae ganske anderledes ud end alle
andre Mennesker. Det var stygt, afskyeligt af hende,
at kalde ham »den Skjæve«, skjønt hun aldrig havde
gjort det højt. Han var Digter! Ak ja, Digter! Det
var jo Noget, som Alle vidste, at det var det
Smukkeste, man kunde blive til i Verden.
Da de saa mødtes igjen om Eftermiddagen, var
der over hende et Udtryk af taknemlig Ærbødighed,
som sagde langt mere end de Ord, hvormed hun
takkede for Versene. Der var ikke nogen Tvivl om,
at hun virkelig ansaa ham for den bedste Kongesøn
og følte sig inderlig taknemlig over at være løftet paa
Saddelknappen, saa taknemlig, at hun, efterat de vare
vandrede mange Gange frem og tilbage paa det
fare-løse Strøg, den sidste Gang, da hun skulde og maatte
hjem, glemte Grænsen mellem det Usynlige og det
Synlige og lod ham følge sig lige til sin Dor, ja
indenfor denne, og lod sig kysse en, to, tre Gange,
uden den mindste Modstand.
Digteren var med alle sine vanskelige Sidt-r en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
