Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 36
V. C. S. Topsøe.
lys, glad Stemning til et større, alvorligt Hele. Jeg
satte mig ned med Papiret foran mig. De første
Strofer vilde ikke falde ret; halvt af sig selv begyndte
min Pen at ridse et lille Billede, Du veed, jeg er et
lille Stykke af en Pennetegner, og medens jeg i fem
Minutter kradsede op en lille Skizze, der mindede
mig om Sol og Sommer . . . saa ... ja saa var hele
Stemningen fløjet og jeg gold.«
»Vent Du blot, til Du faar en rigtig god Ide,
saa gaar det nok anderledes,« sagde Maleren.
Den Anden rystede paa Hovedet.
»Nej det er netop Ulykken. Jeg har en stor Ide,
Ideen til det sande Digt, det Højeste, Literaturen liar
at frembringe — i vor Tid,« tilføjede han med en vis
Beskedenhed.
»Hvad er det?« sagde Maleren, baade lidt
nysgjerrig og imponeret.
Digteren havde rejst sig op og gik frem og
tilbage.
»Du forstaar det maaske ikke,« sagde han med
Noget af den gamle Nedladenhed, »men jeg skal
forsøge at udvikle det for Dig. De uhyre Problemer,
som den moderne Videnskab har skabt, maa ogsaa
sætte Poesien i Flugt, skabe en ny og højere
Retning i denne, i hvilken Tidens Viden samler sig i et
højeste Udtryk; det er det, jeg vil føre den ind paa.«
»Hvordan det?« dristede Maleren sig til spørge.
»Ja, hvordan det? I vil nu altid have noget
Konkret. Men jeg kan besvare Spørgsmaalet. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
